tirsdag den 12. juni 2018

Nøgternt blik på sig selv som jobsøgende

I fortsættelse af min artikel fra slutningen af 2017 med titlen Ordentlig arbejdsmoral burde være en selvfølge, må jeg tilføje, at man som jobsøgende skal prøve at se sig selv med en kommende arbejdsgivers øjne.



Det kan godt være en god øvelse at prøve at læse sit CV med en kommende arbejdsgivers øjne. Dernæst er det også vigtigt, at du begynder at læse dine ansøgninger med en kommende arbejdsgivers øjne.

Det lyder umiddelbart banalt, men det er det bestemt ikke.

Ganske mange glemmer, at overskriften i ansøgninger er vigtige. Det kan anbefales, at læse mine artikler Den gode overskrift og Overskriften på dine ansøgninger. Det er SÅ vigtigt, at adskille sig fra mængden af ansøgninger, der ankommer hos rekrutteringskonsulenten - og du kan gøre en kæmpe forskel ved at fange opmærksomheden fra starten af, og så fremhæve hvad virksomheden får ud af at indkalde netop DIG til en samtale.

Du kan gøre meget for at gøre processen kortere, og jo mere tid du bruger på at perfektionere dine tekster, jo større er sandsynligheden for, at du netop bliver indkaldt til en samtale.

Så mens mange fokuserer på badeferier, så kan du med fordel printe dit CV, og så bruge den kritiske sans, så du får forbedret dit CV. Jeg har selv gjort det gennem flere år, og jeg kan i dag sige, at mit CV er blevet langt bedre efter jeg lyttede, og gjorde noget ved det.

Meningen med denne blog er netop, at dele viden, så du også får mere ud af din jobsøgning, og spørgsmål er velkomne. Jeg vil gerne skrive mere om det du mangler, så brug denne mulighed.

Fortsat god sommer herfra. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar