mandag den 14. januar 2019

Du er kun én ansøgning fra drømmejobbet

Du er kun én ansøgning fra drømmejobbet, for den næste ansøgning du skriver, kan være dén, som giver dig en samtale - og dermed chancen for at lande drømmejobbet.


Præcis som en god kok kendes på den sidste tallerken, der sendes ud fra køkkenet, så er det din næste ansøgning, der kunne sende det helt rigtige budskab til en rekrutteringskonsulent, som måske netop søger DIG.

Det gavner nogle gange, at visualisere situationen. Alt hvad der kan skabe energi i dit flow, når du skriver, kan være med til at gøre din ansøgning læseværdig. Energi smitter, og hvis ikke du får denne energi ned i teksten, så kæmper du altså i strid modvind...

Det er værd at huske i de stunder, hvor man måske fortvivler en smule over, at man i sidste uge fik tre afslag, og i ugen forinden to afslag. Det bliver næsten som om, man på forhånd forventer, at få et afslag, hvis man glemmer at suge denne energi ind.

Nogle kalder den slags mentaltræning for noget fis. Det er deres valg. Hvis det virker for dig, hvorfor så ikke prøve at bruge det konstruktivt?

Du får alligevel ikke job på andres skepsis, vel? :-)

Det er værd at huske når man er i gang med sin jobsøgning. Hold det positive fokus - også selvom afslagene kommer i en lind strøm. Det er ofte et tilfælde hvilke fem kandidater, der bliver kaldt til samtale når der lander 2-300+ ansøgninger i indbakken hos din modtager.

Men med en smule flid kan du i hvert fald smitte din modtager med en smule godt humør, og måske er det din genvej til dit næste job. Held og lykke. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar