mandag den 3. oktober 2016

Fremtidssikring af dine kompetencer og erhvervsmuligheder

Hvis ikke du fik læst artiklen Ufaglært? Vigtigere end nogensinde før at få en uddannelse, så bør du gøre det straks. Jeg skrev artiklen i løbet af sommeren fordi der viste sig en blandt mange nye løsninger, som KAN udfordre erhvervssituationen for de ufaglærte. Men der er flere udfordringer. Når en genbrugsstation lukker, så mistes en del stillinger, og mange ender i langtidsledighed, hvilket jeg gerne vil hjælpe dig med at undgå, hvis det er muligt...

Det er så sørgeligt, at se hvordan nogle virksomhedsledere tænker så kortsigtet, at man ligefrem får lyst til at spørge hvilket regneark de mon bruger. De kan ganske enkelt kun anskue verden ud fra en bundlinje - den økonomiske.

Faktum er blot, at når en genbrugsstation lukker, opstår der andre problemer. Det kan presse den næste station når folk begynder at komme dér. Til sidst ender det i kaos, hvis ikke man også udvider åbningstiden - og nogle gange endda de fysiske rammer, så der bliver plads til alle...

Nu er genbrugsstationer kun ét blandt mange eksempler. Vi ser en meget underlig trend i nogle brancher. De er blevet såkaldt 'lavstatus'... WTF! Hvad er det for en holdning?

ALLE jobs er vigtige, på hver deres måde.

Alle kan forstå, hvis ikke folk har lyst til at overtræde køre- hviletidsregler i en lastbil. Dér har vognmændene naturligvis et vigtigt ansvar. Men hvad i alverden skulle der være lavstatus ved at køre lastbil? Hvis jeg havde helbred til at få det store kørekort havde jeg da taget det straks!

Når en vognmand på Fyn havde svært ved at trække 20 ledige frem til morgenkaffe, når der stod job på programmet, så er der altså noget rivravruskende galt. Jeg skal ikke gætte på HVAD der er galt, men alene konstatere, at så er der folk, der ikke følger de råd der fås på denne blog.

Et job betaler regningerne, så det er da bare med at komme i omdrejninger i en branche hvor 4000 ser ud til at gå på pension de næste par år - og især hvis de stillinger mangler nye hænder. Så gælder det da bare om at komme i gang.

Held og lykke til dem der tager første skridt. Del dine oplevelser, så andre også kan blive inspireret. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar