Hej HenrikDet vil jeg gerne svare på.
Hvad skal jeg gøre for at finde et job, når jeg ikke har nogen speciel uddannelse? Selv kasseassistentjobs besættes nu om stunder af folk under 18. Jeg kan jo ikke ændre på min dåbsattest.
Der er to ting at sige om emnet.
For det første er det svært at statuere et kasseansvar hos en medarbejder under 18 år, da vedkommende ikke er myndig. Det er rigtigt, at en medarbejder under 18 kun skal have lidt under den halve timeløn.
Men dernæst er der også ulemper forbundet ved ansættelsen af alt for unge mennesker. Der kan lynhurtigt gå hønsegård i butikken hen ad aftentimerne, og det kan godt genere kunderne. Så hjælper det ikke meget at spare på timelønnen, hvis man skræmmer kunderne væk.
Når det er sagt, så er mit indtryk, at unge mennesker er meget ansvarlige mennesker, så det er da kun positivt, at de kan få studietiden til at gå op i en højere enhed. Vi skal nemlig huske, at man i sin tid sagtens kunne have flaskedrenge i alle aldre i butikkerne. I takt med, der kom robotter i form af flaskeautomater er disse jobs forsvundet, så i dag er eneste alternativ næsten blad- og reklamedistribution, og disse jobs hænger ikke på træerne.
Brug et andet, og bedre, perspektiv
Det gode svar på henvendelsen er derfor ikke, at se på begrænsningerne, men derimod at se på mulighederne. Der kan aldrig ske noget ved at indlevere din ansøgning i dine lokale butikker, og hvis du husker at aktivere dit netværk, så er der altid nogen, der kender nogen, der har brug for en medarbejder.
Det farligste ved sortsyn er, at det stjæler energi fra din positive opmærksomhed på det at komme i job. Defor skal du altid vælge, at se positivt på udfordringerne. Der er ingen tvivl om, at mange glemmer, at vi nu går ind i sommerferiesæsonen. Der er brug for afløsere. Når du lægger dig selv forrest i bevidstheden hos din lokale butiksbestyrer, så er det dig han kontakter næste gang, han har en udfordring.
Sæt i gang. Det skal nok lykkes. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar