Der er opstået en del misforståelser i forbindelse med Region Sjællands beslutning om, at portører på sygehusene skal tage en serviceassistent-uddannelse. Det påstås fra regionens side, at man har forhandlet med de faglige organisationer, og nu hvor katten var ude af sækken, så er der åbenbart nogen, som løber fra de indgåede aftaler. Der er flere ting man skal være opmærksom på.
For det første ER ledelsesretten arbejdsgiverens. I dette tilfælde er der tale om et servicejob, og i den forstand, så handler det ikke alene om en illusion om en alfaderlig stat. Faktisk er arbejdsgiveren, indirekte, os alle sammen, for vi har lagt opgaven ind i offentligt regi med at styre sygehusene.
For det andet kan man jo godt starte på en uddannelse samtidig med at man søger et andet job.
Det står jo ikke skrevet i granit at bare fordi man starter som portør skal man blive i den branche resten af livet, vel?
Når det handler om passion, og at bruge denne effektivt, så skal man tænke på nye muligheder. Gå nye veje, og turde at tage de nødvendige skridt når lugten i bageriet ikke længere matcher ens ønsker.
Det er omsonst at forsøge at kæmpe denne kamp. Faktisk kunne man indvende, at hvis tilstrækkeligt mange blev utilfredse med de offentlige sygehuse, kunne der opstå en situation hvor private hospitaler 'overtager' opgaverne, og så er man lige vidt.
Derfor er det vigtigste at tænke sig grundigt om, tage imod uddannelsen, og så tage den derfra. Det ville i hvert fald være mit bedste råd fra den tid hvor jeg selv var fagligt aktiv. Jeg tager gerne diskussionerne hvor kampene kan vindes, men lige her står man temmelig skidt i forhold til den sag portørerne får mikrofontid til at præsentere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar