Som jeg tidligere har sagt op til juleferier, så gælder det samme her i den forlængede weekend, der ligger omkring påsken. Det er et rigtig godt tidspunkt at få kigget på sin SWOT-analyse, sit CV, sin jobsøgning - og evt. ændre kurs, hvis det du gør lige nu ikke bringer brugbare resultater.
Det kan til tider være svært at mønstre den store energi i et marked hvor mange fornemmer, at der er flere ledige end ledige jobs.
Den opfattelse kan meget vel være rigtig - men den kan også være forkert.
Din opgave er, at placere dig forrest i køen, så mens andre holder ferie, så tager du naturligvis initiativet og viser, at du vil have det job du søger. Der er ingen garanti for noget som helst - andet end døden og skatter her i livet - men det er en god ide, at tage sin jobsøgning alvorligt.
Derfor: stort held og lykke, og rigtig god påske. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar