Det lyder som en selvfølge for mange, der er i arbejde, at de genoplader energien når de holder weekend. Ikke alle holder traditionel weekend lørdag og søndag, men har måske skubbe-weekender, hvor de holder fri torsdag og fredag og så arbejder gennem weekenden. Men generelt har de fleste to ugentlige fridage.
Sådan er det ikke for den jobsøgende. Hvis du pludselig ser noget spændende, og har det ligesom mig, så er der ikke meget der hedder fri. Dog tillod jeg mig faktisk lige at holde de seks feriedage jeg havde optjent i tidligere stilling, mod behørig fradrag etc.
Det var en fornøjelse.
Ikke at jeg ikke holdt øje med jobmarkedet, men nu havde jeg også mulighed for at rydde op på min pc, rydde op på mailkontoen, tjekke nogle andre ting, besøge familien etc. Alt sammen noget, som styrker baglandet, og det luner, for batterierne skal jo gerne være på fuld power når du skal ud og gøre en forskel i din jobsøgning.
Så husk at holde lidt fri. Klip gerne en annonce ud, når du ser den i avisen, men husk at være på når du er på, og koble af, når du holder 'fri'. Det er meget vigtigt, at døgnrytmen ikke bliver ødelagt, bare fordi du har muligheden for at gøre det...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar