Til nogle stillinger kommer der rigtig mange ansøgninger. Nogle gange flere hundrede ansøgninger til et job. Så kan det være rigtig svært at skille sig ud på den rigtige måde, for det afhænger også af modtageren hvad der lægges vægt på.
Det første du således må indse er, at du kan have skrevet en genial ansøgning - også selvom du bliver sorteret fra.
Det næste du kan gøre er så, at takke for afslaget, men gøre virksomheden opmærksom på, at de gerne må gemme din ansøgning og CV hvis der kommer en lignende stilling. Så har du nemlig vakt deres interesse. Skulle det ske, at de ikke har gemt dine oplysninger, kan du jo vedhæfte dit nye CV til dem, og ad denne vej spare en ansøgning - for du er måske kun en blandt ganske få, som bruger denne teknik.
Det handler nemlig om at være både konstruktiv og fræk nok til at gøre opmærksom på din værdi her på planeten, og det gør man nu engang ved at være både høflig og samtidig bare en smule kæk. Det kunne jo være, at den medarbejder de ansatte ikke viser sig at være den rigtige, og så har de jo dit CV, og ved, at de gerne må vende tilbage til dig.
Værd at huske. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar