Ledighed er ingen sygdom - vi skal tale ordentligt om, til og med hinanden

Det er vigtigt, at få én ting på plads helt fra starten af: ledighed er ingen sygdom. Det er noget, vi alle kan rammes af hen over et karriereforløb. Man ser ret ofte, at virksomhederne sender hundredvis af afslag på bare ét jobopslag. De ledige SØGER på livet løs efter et job. Det har man vist ikke opdaget i det politiske system, for her taler man om de ledige som om de var undermennesker...

Der er brug for nytænkning. Hvis virksomhederne har brug for arbejdskraft, så skal de åbne dørene for alle ledige,  i stedet for, at bruge lobbyisme til at få endnu mere udenlandsk arbejdskraft.

Det handler ganske enkelt om at tage et socialt ansvar.

Jeg kunne nævne mange supermarkeder og vognmænd m.fl., som bruger løntilskud og virksomhedspraktikker i direkte modstrid med intentionerne i lovgivningen. En vognmand i Slagelse har engang sagt, at han ikke ville give sine folk hængerkortet før sidst i et forløb, fordi de smuttede fra virksomheden. Det er den helt FORKERTE måde at tænke på.

Hvis han i stedet for gjorde mere for, at beholde sine folk, så var folk helt sikkert glade for at blive. Den slags tænkning glemmer man, når man glemmer sin baggrund. Når man ikke selv husker hvad der var vigtigt for én selv da man selv var chauffør, så glemmer man at vedligeholde de ting - og så er det, at folk smutter.

Folk smutter nemlig ikke kun på grund af løn. Der kan være faktorer såsom gentagen overarbejde men aldrig muligheden for afspadsering eller udbetaling efter eget ønske, som ikke imødekommes den ene vej. Det er altid medarbejderen, som skal være fleksibel, men sjældent arbejdsgiveren selv, der er imødekommende den anden vej. Den slags skal man også huske...

Det er i det miljø, at de ledige gerne vil have foden indenfor, men aldrig får chancen for det, fordi man sorterer som om folk der er midlertidigt ledige er 'mindre værd' end folk, der allerede er i beskæftigelse.

En sørgelig tilstand, fordi man derved er med til at bevare status quo, og de ihærdige - som jeg selv er en del af - ikke får chancen for at bevise vores værd. Det er aldrig sjovt, at konstatere, at selv jobs på lavt niveau får et sted mellem 80 og 250 ansøgninger. Der er brug for, at arbejdsgiverne presser på i egne politiske rækker, så måden vi taler om, til og med hinanden bliver forbedret, så vi kan få alle i arbejde.

Det sker den dag vi alle tager hinanden gensidigt alvorligt...

Jeg ser frem til den dag. :-)