fredag den 3. november 2017

Den rigtig GODE ansøgning

Der findes mange påstande og teser omkring ansøgninger. Dog er der nogle ting du skal være særligt opmærksom på i forhold til ansøgninger i en tid hvor stillingsopslag nogle gange vækker til 370-450 modtagne ansøgninger i virksomheden.

Nogle gange modtager virksomheden endda endnu flere ansøgninger, og så kan alle regne ud, at det er rent tilfælde om DU bliver indkaldt til en samtale...


En af opskrifterne som virker er denne skabelon:
  • Den fængende overskrift
  • Den motiverede introduktion
  • Opridsning af 'fordele ved at vælge mig'
  • Afslutningen

Hvad mener der så med det? Det må vi hellere lige gennemgå for at sikre os, at du har de optimale vilkår for at skrive den rigtig gode ansøgning.

Den fængende overskrift
En fængende overskrift skal vække nysgerrigheden hos læseren. Din kommende arbejdsgiver skulle meget gerne få lyst til at læse netop DIN ansøgning. Vær kreativ og vær opmærksom på, at det måske allerede er denne der hjælper dig op foran til den bunke ansøgninger som rent faktisk bliver LÆST.

Den motiverede introduktion
Med den motiverede introduktion skulle du gerne fortælle hvorfor du søger dette job. Virksomheden vil gerne have en fornemmelse for hvorfor de netop skal læse DIN ansøgning, og det dur bare ikke kun at fortælle, at du søger stillingen fordi du gerne vil have smør på brødet. Det giver ligesom sig selv. Der skulle gerne være noget, der fortæller noget om dig som person, så din kommende arbejdsgiver får lyst til at indkalde dig til en samtale.

Opridsning af 'fordele ved at vælge mig'
Når du opridser fire-fem indlysende fordele ved at vælge netop dig, signalerer du bl.a. også, at du har forstået hvad virksomheden søger. Du skulle jo gerne have målrettet fordelene, så din kommende arbejdsgiver kan se den indlysende fordel ved at udtage dig til en samtale, som jo netop er første skridt frem til dit nye job.

Afslutningen
Her kan du jo fortælle dels at du ser frem til en samtale, men også sætte trumf på, at du er rette person til opgaven.

Nu burde du kunne skrive endnu bedre ansøgninger - og husk, at kommentarfeltet ikke bider. Du må meget gerne komme med dine tanker om ansøgninger. Måske noget, der har virket rigtig godt for dig, og som du gerne vil dele med læserne her på bloggen.

God weekend til alle. :-)