mandag den 21. november 2016

Motivation her op til jul

Der findes grundlæggende to typiske reaktioner på det at miste sit job. De ligger i hver sin ende af spekteret:
  • Nogle giver helt op, og bliver passive
  • Andre bliver stædige, og opgiver ikke kampen
Det er meget vigtigt, at kende forskellen på disse to reaktioner, for at komme godt videre her i livet.


Man kan nemt blive skuffet over, at blive vraget, når man selv synes man har gjort en ordentlig indsats for virksomheden. For mange mennesker bliver en fyring et personligt nederlag fordi det føles som en fuck-finger fra chefen...

En naturlig reaktion behøver ikke være den rigtige!

Det kunne jo være, at du blot var en brik i et større puslespil, som skulle gå op. Så var tilfældighederne også en del af spillet. Du kan ikke bruge årsagerne til ret meget, medmindre din chef er åben omkring hvorfor der skete et fravalg af dig.

Du skal bruge årsagen pro-aktivt. Hvis du endelig får en forklaring, så skal du omdanne denne egenskab til en styrke. Præcis som med den tidligere præsentation af SWOT-analysen i jobsøgningen, så handler det altid om at have næsen rettet fremad, og opad igen.

Uanset hvor meget du kan have lyst til selvmedlidenhed, så kommer du ikke videre af at fokusere på forhindringerne. Du skal have fat på solstrålerne, og se verden som en hulens masse muligheder, så dit fokus hele tiden er rettet frem på succes frem for hvad der er sket tidligere.

Det lyder så let, men er faktisk svært!

Jeg ved godt, det er lettere sagt end gjort. Men det nytter ikke noget at tale udenom. Der sker ingen udvikling i stilstand. Hvis ikke man giver sig selv et godt los i rumpetten når man ikke videre. Der er ingen der takker dig for, at du befandt dig bagerst i køen hele livet, og du kan lige så godt komme i gang, så du nærmer dig succes.

Alle fortjener succes, og de positive oplevelser, og det er faktisk derfor jeg skriver denne blog. :-)

Når alle andre så småt gearer ned, og tænker på æbleskiver og gløgg, så fortsæt det gode arbejde. Når bunkerne bliver mindre, er din chance for at ramme plet endnu bedre, så hvorfor ikke gøre forsøget.

Held og lykke, og god jul forude. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar