tirsdag den 26. juli 2016

Ufaglært? Vigtigere end nogensinde før at få en uddannelse

Når man læser nyheden om, at Amazon er ved at gå ind i et eksperiment om levering af pakker via droner, så er det på tide, at tage sin jobmæssige situation op til alvorlig overvejelse. I artiklen beskrives hindringer, som skal overvindes for at løsningen kan spredes, men hvis man følger hastigheden hvormed teknologier hidtil er blevet implementeret, vil det hurtigt gå op for de fleste, at dette ikke længere er science fiction.

Løsninger i stil med dette KAN blive virkelighed inden for ganske få år, for der er penge i skidtet.

Du kan have en masse personlige forbehold mod dette, men i et jobmarked hvor arbejdsgiverne leder efter selv små besparelser for at sikre en god økonomisk bundlinje, så er dette fuldkommen irrelevant. Udviklingen ER i gang.

Den mindre kloge fornægter den, mens den kloge tager sit liv op til revision. :-)

En uddannelse handler ikke alene om at tage en uddannelse på et universitet. Det kunne lige så godt handle om at få en elevplads hos en tømrer for dér at hente sig en faglært uddannelse. Mulighederne er mange.

De manglende lærepladser er politik. Det er ikke emnet for denne blog. Så kan man gå over på min politiske blog for at læse om den slags. Denne blog handler om at komme forrest i køen, når du SØGER en læreplads. :-)

Find ud af hvad du brænder for her i livet, og tag det med i dine overvejelser, når du surfer de forskellige artikler på denne blog. Rigtig god læselyst.

1 kommentar:

  1. Jeg starter 1. september på en BA i International virksomhedskommunikation med engelsk.
    Herfra vil denne blog løbende blive opdateret enten når jeg kommer i tanke om nye tips og/eller NÅR der kommer kommentarer fra jer, kære læsere, der kan være med til at inspirere til nye indlæg målrettet hvad der optager jer.

    Kommentarfeltet bider ikke. :-)

    SvarSlet