søndag den 11. oktober 2015

Passion - ved du hvad det er?

Hvis du helt frit kunne vælge hvad du ville lave, hvad drømmer du så om? Du har frit valg på alle hylder, måske årtiers erhvervserfaring, og du ville vinde en selektion (udvælgelse) via kvote 2 til hver en tid.

Passion handler om hvad der får dig op at stå om morgenen. Det er ikke kun motivationen at tjene penge. Det er kun et middel frem mod målet - at kunne leve det liv du ønsker. Passion skal være noget du virkelig brænder for. Læs f.eks. Pernille Melsteds bog Find din passion - bogen genudgives til april 2016, men du kan flere steder finde bogen brugt, og ret sikkert også på biblioteket før du evt. selv køber den nye udgave.

Når du finder ud af hvad du virkelig brænder for, kan du begynde at målrette din jobsøgning efter dette. Du skal arbejde med det du er bedst til, og uanset om dette kræver lidt videreuddannelse eller omskoling, så er det virkelig værd at starte processen op. Du vil opdage en helt ny glæde ved at lave det du er bedst til.

Vi kan nemlig ikke alle være slagtere eller frisører. Der skal være folk til alle opgaver, og hvis alle først finder den rigtige hylde, så vil væksten og energien helt automatisk øges i takt med, at alle begynder at beskæftige sig med deres styrker...

Find din passion - og det helt rigtige job...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar